- Af Alexander
- Nyheder
Byd velkommen til
Jeppe
Hos Clever Choice er vores formål at sikre, at vores kunder lykkes med IT & Enterprise Service Management.
Derfor har vi tilføjet nye og flere kræfter til vores konsulentafdeling. Byd derfor velkommen til Jeppe Gotha Jørgensen som vores nye Consulting Director.
Om Jeppe Gotha Jørgensen
Jeppe er uddannet informatikassistent, en uddannelse han gennemførte i starten af 90’erne, men hans dybe viden og erfaring inden for IT-området er primært selvlært. I snart 30 år har Jeppe arbejdet inden for IT Service Management og ITIL, hvor han har specialiseret sig i implementering af forskellige IT-værktøjer. Han har haft hænderne i alt fra Peregrine, HP, Cherwell, ServiceNow og nu med Ivanti.
I 2007 tog Jeppe et stort skridt i sin karriere ved at stifte virksomheden Globicon sammen med tre venner. Virksomheden voksede og efter næsten ti års succes solgte de den til Devoteam. Efter at have været ansat hos Devoteam i knap to år, startede Jeppe endnu en virksomhed, Aim Right, hvor han også har samarbejdet tæt med os i Clever Choice som underleverandør.
Efter fem år med Aim Right besluttede han sig for at vende tilbage til Devoteam, men ønsket om en mere dynamisk og mindre virksomhed til os Clever Choice.
Jeppe er 50 år, gift med Trine, og bor i Dragør. Han har to voksne børn. Fritiden bruges i deres sommerhus på Langeland eller på ski i Østrig og vandreture i naturen – senest på Caminoen.
Jeppe har også en stor passion for film og serier, især inden for krimi og fantasy. Som en sjov lille detalje er han selverklæret verdensmester i tv-serien”Matador”, som han har set over 100 gange.
Vi ser frem til samarbejdet med med Jeppe, hvor vi sammen vil fortsætte med at levere stærke IT & Enterprise Service Management løsninger, der dækker vores kunders behov og ønsker.